Fotografering af butiksåbning – case fra Dagrofa Foodservice
Jeg har i flere år fulgt Dagrofa Foodservice rundt i landet og dokumenteret deres genåbninger af Cash & Carry butikker. I sidste uge var jeg i Nykøbing Falster – åbning nr. 8. Min opgave er at fange det, der sker på dagen. Stemningen, medarbejderne og kunderne i butikken. Få det til at se levende og godt ud
Der er ofte meget aktivitet på kort tid, og det er vigtigt at få det til at hænge sammen visuelt.
Det er vigtigt for Dagrofa Foodservice at de får noget materiale samme dag. Derfor leverer jeg de første billeder, inden jeg forlader stedet, så de kan bruges med det samme – mens åbningen stadig er aktuel.
Det er en enkel opgave på papiret, men det er ofte de små ting og timingen, der gør forskellen.