Dronefilm for Nephew

– Tilbage i vinters blev jeg sat i kontakt med Nephew, der var ved at planlægge sommerens koncerter. De skulle spille på b.la. Orange scene på Roskilde festival.
Nephew skulle bruge filmoptagelser til deres sceneshow.

Konkret skulle de bruge droneoptagelser af vindmøllerne, ved det nationale vindmølle testcenter ved Østerild og andre optagelser fra Thy.

Jeg lavede optagelser i Thy i vinters og i foråret – hvor jeg b.la. lavede en timelapse film af stjernehimlen over de store vindmøller ved Østerild. Det var en krævende produktion som ikke gav tid til meget søvn den nat.

Den løbende opgave kulminerede med at jeg skulle klippe de to film som skulle afspilles samtidig med de to sange, Hjertestarter og Scenario.
De blev færdige en uges tid før Nephews koncert på Roskilde.

aHer er det optagelsen af Scenario fra SMUKfest 2018.

Og hele koncerten ligger her. Mine optagelser starter en time inde. 

Jeg var selv på SMUKfest 2018 for at lave film for Festivalen – og var så heldig at se koncerten fra Logen under bøgetræerne. Der var gåsehud for alle pengene.